Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har afprøvet skriveforløbet ”Med Egne Ord” som et supplerende tilbud inden for rehabilitering og behandling. Skriveforløbet henvender sig til mennesker som følger eller har fulgt forløb hos Folkesundhed Aarhus.
Formålet har været at undersøge dels om deltagerne gennem skriveforløbet og med skrivningen som redskab får det bedre, dels om skriveforløbet øger deltagernes motivation til at vedligeholde træning og livsstilsændringer.